Efterbehandling

alkoholbehandleren.dk

Efterbehandling - Alkoholbehandleren.dk

 

• Efterværn, fastholdelse og vedligeholdelse

 

Efterbehandling er et efterværn

 

For dig der netop har afsluttet en primær alkoholbehandling,

hvad enten det er hos Alkoholbehandleren.dk eller et andet sted.

 

For dig der længe forud har afsluttet din behandling

og som netop har taget et tilbagefald.

 

For dig der længe har haft kontrol over dine gamle alkoholvaner og

som måske er ved at tage et tilbagefald og har brug for et eftersyn.

 

Fordele ved efterbehandling

 

- Støtter dig i at fastholde din forandring og nye vaner

- Styrker håndtering af dine højrisikosituationer

- Støtter dig i at fastholde og styrke din motivation

- Fastholder velvære samt psykisk stabilitet, styrke og udvikling

- Modvirker tilbagefald og sikrer fortsat læring ved evt. fejltrin

- Skaber ro og tillid samt selvtillid og selvværd

- Sikrer din investering i dig selv og dit forudgående arbejde

 

Man kan sammenligne den primære behandling med at investere i en ny bil og efterbehandlingen med at købe en serviceaftale. Hvem investerer i en bil uden også at købe en serviceaftale? Nej, vel! For at fastholde din forandring kan du derfor sammen med eller efter din primære behandling tilkøbe individuel efterbehandling, der f.eks. kan bestå af individuelle og opfølgende samtaler, ad hoc krisesamtaler, telefonisk støtte eller et gruppeforløb med andre der samme sted som dig.

 

Som med biler, er du ikke forpligtet til at benytte et bestemt serviceværksted. Hvis du har været i primærbehandling et andet sted, kan du altså også godt vælge at få din efterbehandling hos Alkoholbehandleren.dk. Der er mange der har været i et godt behandlingsforløb et andet sted og evt. også et andet sted i landet. De har måske også haft en god proces samt fået nogle gode værktøjer. Det skal imidlertid integreres i dagligdagen, vedligeholdes og følges op på. Hvis du bor i Københavnsområdet, er der således mulighed for dette hos Alkoholbehandleren.dk. Vi tager udgangspunkt i det du allerede ved, kan og har lært samt supplerer, hvor der er huller og mangler.

 

Erfaringerne viser at det især er de første 90 dage efter den primære behandling, at man er sårbar for tilbagefald. Afhængig af hvor solid en alkoholvane man har opbygget, kan der gå op til to år førend at de nye vaner er blevet solide. Undervejs kan motivationen også svinge. Der skal imidlertid sjældent meget alkohol til, førend at man falder tilbage i det gamle spor. Det er en konstant læringsproces, der også kræver reviews - repetition og revision.

 

 

Alkoholbehandleren © 2010