Forbehandling

alkoholbehandleren.dk

Forbehandling - Alkoholbehandleren.dk

 

• Opstart

Opstart af alkoholbehandling og terapi til voksne børn af alkoholikere

 

Opstarten består af tre muligheder:

• En visiterende kortlægningssamtale ved tungere og længerevarende alkoholforbrug

• To til tre indledende behandlingssamtaler ved lettere alkoholforbrug / for pårørende

• Eventuel supplerende motivation, forbehandling og støtte til afrusning / virksomheden

 

Opstarten støtter dig omkring tre afgørende forhold:

• At du er afklaret og parat samt at du vælger den rigtige behandling

• At du fra begyndelsen får opbygget et godt grundlag og en god relation

• At du ikke forkøber dig eller gaber over mere end du kan og behøver

 

Din fordel ved denne opstart:

• Samtalerne er reel terapi og behandling samt en integreret del af dit forløb

• Du kommer således straks i gang og spilder hverken tid eller penge

 

Formålet

 

Formålet med opstart og forbehandling er således kortlægning og afklaring samt relationsopbygning inkl. en personlig forståelse og styrkelse af din egen behandling. Formålet er samtidig at du kan få en seriøs fornemmelse af et potentielt og individuelt behandlingsforløb, inden at du tilkøber en større behandlingspakke. Samtidig med at Alkoholbehandleren.dk også kan se dig an.

 

Udfordringen

 

Som klient møder du typisk tre udfordringer. For det første skal blive afklaret med dit problem, hvad du ønsker og hvad der virker bedst for dig (det er ikke altid det vi selv umiddelbart tror). For det andet skal du i den indledende proces finde ind i relationen og samarbejdet med behandleren samt lære at navigere i processen og metoden. For det tredje skal du forstå og lære at håndtere det at blive konfronteret med dig selv, dit alkoholforbrug og dit liv igennem terapien samt løbende at tage endnu mere ansvar for dig selv, dit liv og din behandling - gennem en fortsat samarbejdsoptimering med behandleren, hvor du skal kunne give og modtage konstruktiv feedback. Målet er jo, at du hurtigst muligt bliver din egen behandler og så du igen kan stå helt på egne ben.

 

Løsningen

 

Behandlingen sammensættes efter princippet omkring 'hvor lidt til hvor meget' således, at du selv kan bygge din behandling op i moduler omkring for-, primær- og efterbehandling samt pårørendearbejde. Alkoholbehandleren.dk arbejder typisk hurtigt og direkte. Det betyder, at hvis du er committed og parat til det, så kommer du også langt og hurtigt med lidt. Du skal derfor ikke købe mere end det du mener at have brug for samtidig med, at du er dækket ind overfor tilbagefald i processen - tilbagefald accepteres nemlig som en naturlig del af behandlings- og læringsprocessen. Se mere om dette under kursus / struktureret tilbagefaldsforebyggelse.

 

Metoden

 

Metoden er helhedsorienteret - psykologisk (psykoterapi), social (relationsorienteret), fysiologisk (sundhed) og eksistentiel (mening). Psykoterapien bygger primært på relationsorienteret gestaltterapi og kognitiv terapi. Selve alkoholbehandlingen bygger på principper om struktureret tilbagefaldsforebyggelse og harm reduction. Uanset form og metode, kan behandlingen foregå individuelt gennem individuel terapi og coaching eller i grupper gennem kurser og gruppeterapi.

 

 

Alkoholbehandleren © 2010