Den daglige drift hos Alkoholbehandleren.dk

Den daglige ledelse og drift varetages af Kasper Larsen, som siden 2006 har arbejdet med alkoholbehandling indenfor forbehandling, primærbehandling, efterbehandling og pårørendearbejde. Herunder kortlægning, visitation, motivationssamtaler, ambulant behandling, dagbehandling, døgnbehandling, kurser, beskæftigelse, forandring, parterapi, familieterapi og voksne børn af alkoholikere i grupper som individuelt.

Kasper Larsen har arbejdet for flere af de større behandlingssteder og har erfaring med forskellige teorier, metoder og værktøjskasser. Han arbejder primært socialpsykologisk – procesorienteret, relationelt, dynamisk, kognitivt og systemisk samt efter teorierne omkring struktureret tilbagefaldsforebyggelse. Derudover er Kasper Larsen uddannet i motivational interviewing og som voksenpædagogisk underviser, konsulent, coach og exam. psykoterapeut efter dansk og europæisk standard (EAP/EAGT) med 12 i afsluttende karakter. Kasper Larsen er endvidere certificeret NLP-master samt i Enneagrammet og DiSC PersonProfiler m.v.

De øvrige hos Alkoholbehandleren.dk

Den første kontakt vil altid være med Kasper Larsen, der i det omfang det er muligt også vil være den der tager sig af behandlingen. Derudover er der tilknyttet andre terapeuter og specialister i netværket. Det være sig læger, psykiatere og psykologer, jobcenter og sociale myndigheder. Dette samarbejde er primært behovs-, aftale-, klient- og casebaseret samt i første omgang med klientens egen læge, psykiater, psykolog og sagsbehandler, for ikke at stresse, komplicere eller forhale behandlingen.

Alle tilknyttede terapeuter, har som Kasper Larsen, minimum en 4-årig akkrediteret og eksamineret psykoterapeutisk uddannelse samt praktisk erfaring indenfor alkoholbehandling (fx dag-, døgn- og/eller ambulant behandling) inkl. individuel-, gruppe-, par- og familieterapi samt kropsligt arbejde, kost, motion, mindfulness, job og karriere.

Vi behersker allesammen typisk flere faglige og metodemæssige retninger inkl. det kognitive og dynamiske samt undervisning, coaching og job-/arbejdsmæssige forhold. Alle arbejder ud fra principperne om struktureret tilbagefaldsforebyggelse baseret på et eksistentielt, relationelt, procesorienteret og psykosocialt grundlag med udgangspunkt i værdier som ligeværd, anerkendelse, varme, kærlighed og humor – i sigte mod et sundt menneske med et godt og stabilt liv, privatliv og beskæftigelse – nuværende beskæftigelse, tilbagevenden til nuværende job efter fx sygemelding, tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller job- og karriereskifte.

Alle terapeuterne inkl. Kasper Larsen, er typisk over 35 år gamle og har selv en bred faglig og personlig erfaring. De fleste har typisk en eller flere erhvervsmæssige eller sundhedsfaglige uddannelser samt erfaring med livets udfordringer. De er ikke nødvendigvis selv tidligere misbrugere eller vokset op i familier med misbrug, men kan personligt relatere sig til problemstillingerne samt det at skulle skabe forandring, ændre vaner, genopbygge relationer og opretholde en form for beskæftigelse. Alle har selv erfaring med at være klient og modtager løbende supervision samt efteruddannelse.