alkoholbehandleren.dk
Opløsning
Alkohol er
verdens stærkeste opløsningsmiddel.
Det kan både opløse
krop, psyke,
familie, venskab,
arbejde, økonomi og bolig.
Ydelser til pårørende
Pårørendesamtaler
Parterapi
Familieterapi
Voksne-børn af alkoholikere
Støtte til arbejdspladsen
Alkohol er den største enkeltstående årsag til skilsmisse ~ The grant study
Alkohol-orienteret parterapi medvirker både til en forbedring af parforholdet og livskvaliteten samt ophør i drikkeriet og sikring mod tilbagefald. Parterapi er desuden aflastende for familie og børn.
Parterapi er relevant, når:
- alkoholforbruget intensiveres på grund af problemer i parforholdet
- en af parterne i parforholdet drikker og kommer i behandling herfor
- begge parter drikker drikker for meget eller uhensigtsmæssigt
- en af parterne er vokset op i en familie med alkohol
Hvad kom først?
Hønen eller ægget?
Det er ikke til at sige. Heller ikke i forhold til alkohol og parforholdsproblemer. Mange gange er det sådan, at når det går skidt i parforholdet, så begynder en eller begge parter at drikke lidt mere.
Andre gange er det omvendt. En eller begge parter i parforholdet drikker for meget alkohol, enten samtidigt eller på skift, hvorefter det begynder at gå ud over kontakten, kommunikationen, relationen, venskabet, kærligheden, intimiteten, livsførelsen, sundheden, jobbet, økonomien...
Der behøves ikke at være en synlig sammenhæng mellem parforholdet og alkoholforbruget, men sikkert er det, at alkoholmisbrug både påvirker partneren og parforholdet og eventuelle børn.
Over tid opstår der ubevidste mønstre, der trods bedste intentioner både fastholder og forstærker drikkeriet samtidig med, at parforholdet lider mere og mere skade. Jo længere der går og jo mere der drikkes, jo sværere bliver det at se og mærke det. Både for partnerne og børnene - der typisk ubevidst og af kærlighed, ender op med at kompensere. Medafhængighed eller ko-dependens, kaldes det også.
I nogle tilfælde er det begge parter, der før eller siden, drikker så meget at storforbrug bliver til misbrug eller afhængighed. I disse tilfælde kan parterapi effektivt kombineres med egentlig alkoholbehandling.
Børn der er vokset op i familier med alkohol, tager ofte de fine og ubevidste mønstre med ind i voksenlivet og deres eget parforhold samt familie. Det giver relationelle problemer, også selv om ingen af dem drikker. Ofte har eller får, de voksne børn selv et anstrengt forhold til alkohol.
Er der børn i parforholdet, vil disse indirekte få langsigtet glæde af effekten af parterapien. Afhængig af problemstillingen, kan der derfor suppleres med både pårørendearbejde, familieterapi eller individuel terapi.
Se i menuen til venstre.
Alkoholbehandleren © 2010