Højrisikosituationer

Alkoholbehandling og struktureret tilbagefaldsforebyggelse

Det er vigtigt at du kende dine personlige højrisikosituationer, at du skaber bevidsthed om de tankemæssige, følelsesmæssige, kropslige og adfærdsmæssige reaktioner samt øger din mestring i samarbejde med Alkoholbehandleren.dk, så du kan nedsætte dit alkoholforbrug og undgå tilbagefald. Højrisikosituationer er således et centralt og bærende element i alkoholbehandlingen ved struktureret tilbagefaldsforebyggelse.

Ved struktureret tilbagefaldsforebyggelse er tanken også, at du ikke kan undgå højrisikosituationer og eksponering af alkohol. Det er således ikke en langsigtet og holdbar strategi, blot at undgå højrisikosituationer og eksponering af alkohol. Det vil på sigt begrænse din livsudfoldelse. Nogle er imidlertid for såbare, så i en kortere periode, mens at nye beslutnings-, adfærds- og mestringsstrategier udvikles, kan det være en midliertidig løsning at undgå højrisikosituationer og situationer med alkohol.

På sigt, når du bliver mindre såbar og har udviklet stærkere mestringsstrategier, kan du øge eksponeringen. Hermed stiger også risikoen for tilbagefald. Det skal både du og dine omgivelser vide. Tilbagefald er selvfølgelig ikke tilskyndet, men når og hvis de tages vil Alkoholbehandleren.dk gennemgå disse situationer med dig, så den maksimale læring kan uddrages. Fejltrin er således en accepteret del af læringsprocessen, præcis som da vi lærte at cykle. Tanken hos Alkoholbehandleren.dk er dog at gøre disse snublesten til trædesten – så du med tiden bliver mere og mere sikker. Læs mere om struktureret tilbagefaldsforebyggelse i menuen under Alkoholbehandling og Ordbog.

Identificer du dine højrisikosituationer under alkoholbehandlingen

Højrisikosituationerne kan identificeres ved hjælp af reflektion, dialog, spørgeskema, dagbog og daglig registrering af forbrug. Herigennem vil du kunne afdække konkrete situationer, der kan give drikketrang og tilbagefald. Der er mange og de er ofte meget individuelle. De kan samtidig optræde i kombination med hinanden. Det og alkoholbehandlingen kan således være meget kompleks og tage tid.

Erfaringer viser imidlertid, at det er de samme temaer der går igen samt at det er en stor fordel at samle sine højrisikosituationer under temaer og overskrifter, da det giver overblik og gør det nemmere at bearbejde dem.

Alkoholbehandling og de otte typer af højrisikosituationer

Statistik viser, at der som ovenfor typisk er otte kategorier af højrisikosituationer i forbindelse med alkoholmisbrug, tilbagefald og alkoholbehandling. Disse kan yderligere kan opdeles i to underkategorier – interne og eksterne faktorer:

Intra-personlige (i personen) risikosituationer for tilbagefald

1. Negative følelsesmæssige situationer

2. Negative fysiske tilstande

3. Positive følelsesmæssige tilstande

4. Prøve på personlig kontrol

5. Trang og fristelser

Inter-personlige (mellem personer) risikosituationer for tilbagefald

6. Konflikter med andre personer

7. Drikkepres

8. Behageligt samvær med andre

Eksempler på højrisikosituationer ved alkohol og tilbagefald

I forbindelse med din alkoholbehandling hos Alkoholbehandleren.dk kan du printe denne side og krydse de højrisikosituationer af, som du typisk drikker på. Det kan være en kombination og nogle optræder måske oftere end andre. Noter også dette. Du kan derfor med fordel lave et skema, hvor du laver statistik og noter over de forskellige højrisikosituationer – se under Kognitive skemaer i menuen under Værktøjer. Medbring dit materiale til alkoholbehandlingen hos Alkoholbehandleren.dk, så der kan arbejdes videre med kortlægning, reflektion og personlige mestringsstrategier for at du kan undgå tilbagefald samt udvikle drikkestopstrategier ved evt. tilbagefald.

1. Negative følelsesmæssige situationer:

Følelsesmæssige tilstande, der er vanskeligt at forholde sig til samt at rumme, udtrykke og håndtere, og som ønskes dæmpet eller fortrængt ved alkohol:

a) skyld, skam, selvbebrejdelse og fortrydelse.

b) tristhed, sorg, dysfori (forstemt/ rastløs/ irritabel), sortsyn og pessimisme.

c) ensomhed, isolation, tomhed, kedsomhed og meningsløshed.

d) angst, stress, uoverskuelighedsoplevelse, afmagt og handlingslammelse.

2. Negative fysiske tilstande:

Kropslige tilstande, der ønskes dæmpet eller fortrængt ved alkohol:

a) fysiske smerter, selvskabt som af evt. kronisk natur.

b) kropslige signaler som træthed, udmattelse, sult og tørst.

c) kropslige signaler som stress, nervøsitet, uro og almen utilpashed.

d) søvnproblemer.

3. Positive følelsesmæssige tilstande:

Positive følelser, som ønskes fejret, belønnet, forstærket eller forlænget ved alkohol:

a) afslappethed, selvsikkerhed, tryghed, velvære, tilfredshed, opstemthed og glæde.

b) en god gerning, indsats, resultater og succes.

4. Prøve på personlig kontrol:

Denne kategori er ofte svær at erkende og samtidig overraskende, da den ofte er et signal på kun delvis erkendelse af omfanget af afhængigheden. Det drejer sig ofte om fx:

a) at føre sig selv væk fra en erkendelsen af problemet*.

b) at teste sin selvkontrol og egen viljestyrke.

*ved fx at minimalisere, bagatellisere eller nægte at acceptere problemet/risikoen.

5. Trang og fristelser:

Denne kategori handler om hurtig og ureflekteret omsætning af pludselige indskydelser til umiddelbar handling. Trangen til alkohol er kun delvist holdt tilbage af et tyndt fortsæt om at undlade at drikke samtidig med at impulskontrollen er svag. Tilbagefald sker som regel i.f.m.:

a) tilfældig eksponering af alkohol (gæstebud, en flaske i skabet eller i kiosken).

b) situationer (hvor du plejer at tage en genstand) og situationelle stikord*.

c) forventninger, forestillinger, fantasier om alkohol**

*der bevidst/ubevidst kædes sammen med det at drikke – hvis…, så…

**personligt vanemæssige udviklede alkoholfantasier, der starter når bestemte følelser som fx rastløshed, kedsomhed, overvågning… trænger sig på – forventninger til smagen, rusen, effekten etc.

6. Konflikter med andre personer:

Problemer med håndtering af aggressive følelser og konfliktsituationer, som fx:

a) reaktion eller forberedelse til konfrontation, skænderi eller konflikt.

b) følsomhed overfor personlig kritik eller oplevelse af afvisning.

c) social angst, selvusikkerhed og situationsnervøsitet.

d) tilbageholdelse af aggressive følelser og problemer med grænsesætning/ krenkelse.

7. Drikkepres:

Drikkepres i form af direkte opfordring eller gennem indirekte observation af andres omgang med alkohol, som fx:

a) direkte – opfordres, tilskyndes, nødes, lokkes, presses eller trues til drik.

b) indirekte – andre drikker fx til en fest og man ikke ‘kan’, vil eller tør ikke sige fra.

8. Behageligt samvær med andre:

Positivt oplevede situationer i samvær med andre, hvor stemningen er hyggelig, festlig, løssluppen eller på anden måde behagelig. Drikketrangen opleves ofte, som fx:

a) ønske om at øge nydelsen, stemningen eller hyggen.

b) trang til stimulation eller en tanke om at der skal ske noget sjovt eller vildt.

c) ønske om at opnå større samhørighed, nærhed eller social funktion.

Spørgeguide omkring højrisikosituationer og alkohol

I forbindelse med din alkoholbehandling kan du sammen med Alkoholbehandleren.dk arbejde på at besvare spørgsmål som:

– I hvilke situationer drikker du?

– Hvad sætter drikkeriet i gang?

– Hvad mærker, føler og tænker du før, under og efter drikkeriet?

– Hvad var dine forventinger til alkoholen?

– Hvad var det, der i sidste ende, var udslagsgivende for at du drak alkohol?

– Kan du give eksempler på det?

– Hvad var det gode, der kom ud af drikkeriet?

– Hvad var det mindre gode, der kom ud af det?

– Hvad vil du, med egne ord, mene at hovedårsagen til drikkeriet er?

– Er der andre væsentlige grunde til at du drikker?

– Er der noget i dig selv, der giver anledning til at drikke på bestemte tider?

– Hvilke hændelser i din omverden, vækker din lyst til at drikke?

– Hvad kan du lære af dit fejltrin/ tilbagefald?

– Hvordan kan du med denne viden styrke din mestringsstrategi?

– Hvordan kan du med denne viden styrke din drikkestopstrategi?

Det er som regel godt med forberedelse og refleksion, men meget svært at lave øvelsen alene, da vores ego har tendens til at snyde os selv eller at skabe modstand og forsvar.

Nogle gange kan der også være dybereliggende eller sværere konflikter til grund for drikkeriet. Derfor er det altid en god idé at gøre denne øvelse i samarbejde med Alkoholbehandleren.dk.