Afhængighed:

Kan være psykisk eller fysisk. Se nærmere under Misbrug og Alkoholtest. Her finder du også flere forskellige måder, hvorpå du kan teste dit forbrug og evt. afhængighed.

Ambulant alkoholbehandling:

Alkoholbehandling ved fremmøde, modsat internering – som fx døgnophold eller heldagsbehandling. Denne form for behandling foregår ofte i grupper og ved hjælp af tolvtrinsprogrammet. Mange foretrækker individuel behandling. Alkoholbehandleren.dk udmærker sig ved individuel, fleksibel og ambulant alkoholbehandling, der tilpasses den enkelte og tager udgangspunkt i de tilstædeværende ressourcer og kompetencer.

Efterværn:

Efterværn eller efterbehandling, støtter dig i at fastholde dine nye vaner samt at lære af eventuelle tilbagefald. Efterværn er særlig relevant i de første 90 dage efter den primære behandling, hvor sårbarheden er størst. Se nærmere under Efterbehandling.

Medafhængighed:

Pårørende der indgår i nære relationer med en drikkende, som uvildigt og ubevidst er med til at opretholde systemet. Begge parter er afhængig, siger man. Hvor den alkoholafhængig er afhængig af en substans (alkohol), så er den medafhængige typisk afhængig af relationen (inkl. samspillet og dynamikkerne med den drikkende) Se nærmere under Pårørende.

Kortlægningssamtale:

Samtalen sigter mod at visitere klienten samtidig med at klienten og Alkoholbehandleren.dk får mulighed at lære hinanden bedre at kende. Efter samtalen finjusteres forløbet, på baggrund af den nyerhvervede viden. Kortlægningssamtalen er typisk ved tungere afhængighedsproblematikker. De fleste foretrække at starte med et kort og indledende forløb, hvor dels situationen kortlægges samtidig med at relationen (kemien) opbygges og styrkes mellem klienten og Alkoholbehandleren.dk.

Livsstilssamtaler:

Et kort samtaleforløb ved alkohol storforbrug uden fysisk eller psykisk afhængighed. Fokus er på indsigt, konsekvens og erkendelse omkring vaner samt viden, motivation, livskvalitet, sundhed og alternativer.

Motivationssamtaler:

Et kort indledende samtaleforløb der sigter på at støtte klienten i at finde motivation til at gå i behandling. Fokus er på indsigt omkring vigtigheden af alkoholbehandling og tiltro til egne evner omkring at kunne gennemføre samt personlige værdier, målsætning og ambivalens. Motivationssamtaler kan også anvendes under og efter alkoholbehandlingen m.h.p. fastholdelse.

Pårørende:

Partner, familie, børn, venner, kollegaer som er knyttet til den drikkende. Se ovenfor under Medafhængighed og nærmere under Pårørende.

Struktureret tilbagefaldsforebyggelse:

En metode der erkender tilbagefald som en del af læringen og forandringen samt at disse benyttes konstruktivt til at mestre og kontrollere alkoholforbruget bevidst gennem identifikation af højrisikosituationer samt udvikling af mestringsstrategier og drikkestopstrategier. Se nærmere under Kursus og Højrisikosituationer.

Voksne børn:

Børn, unge og voksne, der er vokset op i dysfunktionelle familier, hvor forældrenes forældreevne har været svækket af f.eks. alkohol, hash eller andet misbrug, og som for tidligt er blevet voksne ved bl.a. at have fået/ taget for meget ansvar for tidligt. Se nærmere under Voksne børn.